Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19040200001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 58. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Usikker datering: Oplysningen om Arbejdersken peger i retning af de første måneder af 1904, jf. Frans Lasson (red.): Sophus Claussen og hans kreds. Breve, bd. 2, s. 48. Dog ser brevet ud til at være skrevet i København (budet skal bringe ham to bøger fra Gyldendal) og ikke under en turné. Skriften udelukker næppe, at brevet snarere er fra fx april-maj 1898 (forud for Arbejderskens eneste opførelse 17.5.1898).

Mandag Nat.

Kære Nansen.

Naar jeg kommer til dig, uagtet jeg skylder dig halvfjerds Kr., saa er det, fordi jeg bogstavelig ikke véd, hvordan jeg skal skaffe Brød i Huset og "Arbejdersken" maa dog op. Hjælp mig med endnu tredive Kr. Jeg beder dig. Vedlagte vil engang, naar du og Johan ordner mine Bøger og Sager, skaffe dig dine Penge igen. Da jeg, naar jeg er færdig med Teatret, gerne vil skrive om Drachmann i Kristiania Aftenposten, beder jeg dig give Budet "Vølund" og "Forskrevet".

Din

Herman.