Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19040700001

Brev fra Bang, Herman til Houmark, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4685, 4to; uden blyantsnummer (fejlplaceret under 1911). Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Brevet skal formentlig dateres i forhold til Frits Holms toårige ophold i Shanghai (oprindeligt for Ø.K.), hvorfra han rejste til USA og var journalistisk korrespondent under Verdensudstillingen i St. Louis, der fandt sted 30.4.-1.12.1904. I juli-august 1904 opholdt Bang sig på Marienlyst; hans ord i brevets begyndelse: »allerede i Byen saá jeg…«, kan forstås således, at han på brevskrivningstidspunktet ikke befandt sig i København.

Søndag.

Min kære Houmark.

Det gør mig saa ondt, at De ikke er rask. Men allerede i Byen saá jeg, at det var ret skidt, uagtet De intet sagde.

Jeg har idag haft Brev fra den døde Fritz ↄ: Fritz Holm . Han var saa langt fra at være død, at han ‒ paa Vejen hjem ‒ nu er St. Louis.

Han haaber, at »Turen gennem Amerika maa være lærerig«.

Det bliver den utvivlsomt.

Naar han har naaet Danmark, vil han aflægge mig et Besøg for at fortælle mig sine »Oplevelser i Shanghai«. Jeg glæder mig umaadeligt til at sé den Knægt.

Mange Hilsener fra

H. B.