1904. 13. juli [onsdag]. Aalsgaarde

Aalsgaard. pr. Hellebæk.

13.7.1904.

Kære Venner.

Naar jeg ikke kom ind til Dem, da jeg var i Byen, og naar jeg ikke har skrevet, da er det, fordi jeg har haft det ret daarligt ‒ og da er der ingen Glæde ved at vise Dem mit Ansigt. Det kneb desuden nok at samle mig sammen til at kunne gøgle det Kvarter paa Tribunen paa »Sommerlyst«N. Men, Himlen være lovet, nu er der indtraadt en Bedring ‒ gid den maatte vare og ikke gaa ligesaa pludseligt som den kom.

Men hvordan har De det? Hvor er De overhovedet? Jeg sender dette Par Ord til KontoretN, fordi jeg ikke ved, om De er taget paa Landet. Det er dog nødvendigt, kære Heise, at De nu søger væk fra Byen. Det kan umuligt gaa an, at De bliver paa Frederiksberg i denne Varme. Dansk eller københavnsk Varme er ikke velgørende for Nerverne. Gid De vilde være et Par Dage paa »Marienlyst«. Kun forsøge et Par Dage i det stille Hus og den store, stille Have lige ved Havet ‒ jeg tager derhen paa Lørdag. Men jeg skulde ikke forstyrre Dem. Deroppe lever man hver for sig og dog mellem Mennesker. Jeg vilde saa gerne have, De skulde prøve Stedet. Ti naar De havde prøvet det, forlod De det aldrig mere. Der blev dog jeg saa rask, at »Mikaël«N blev skrevet... Har De læst »Tilskueren«? Naa, det er da en Skylle for alle PengeneN. Herre Jemini. Den Mand gør mig saa lille, at han faar ligesaa megen Uret som de har, der sammenligner mig med Michel Angelo N. Jeg lo højt, da jeg læste Artiklen. Men Nansen ængstedes for »Salget«. Han ‒ Nansen ‒ dyrker Familielivet sammen med Betty i Luzern, efter at hun, ene, har dyrket Boulevarderne i Paris. Ene eller sammen med Adam. Men dem om det. Jeg havde idag Brev fra »Eleonora«, som melder sit BesøgN sammen med en »Ven«. Saa véd man da, at Staklen har Klæderne, for ellers besøgte hun mig ikke. Hun spørger, om hun maa komme. Og det maa hun selvfølgeligt ‒ selv om hun var nøgen ‒ ti jeg kan aldrig glemme Aviserne, hun købte paa Rungstedgaard.

Naa, nu er dette allerede blevet en længere Sladder ‒ om ingenting. Derfor lev vel ‒ og mange Hilsener.

Gid De saa med to Ord vilde skrive til mig: »Ja, kære Ven, vi vil forsøge Marienlyst tre Døgn. Og behager det os ikke, danser vi øjeblikkelig afsted igen. Men bare prøve det var de Penge værd.

Deres Ven

Herman Bang.