Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19041125001

Brev fra Bang, Herman til Houmark, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4685, 4to; uden blyantsnummer. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Denne fredag synes at have været den eneste fredag under Bangs ophold i Wien 19.11.-2.12.1904.

Wien VI. Hotel Windsor.

Fredag.

Min kære Houmark.

Tak for Deres Brev. Naa, ser De, naar man er langt borte, bliver man let angst, og Axels Kort var ikke netop beroligende. Han har vel skrevet det i et Øjeblik, hvor hans Tanker var andetsteds... Den 1 December flytter han sammen med Lieutenanten ↄ: den rigtige, ikke Artilleriet. Ja, det er maaske det bedste.

Min Ven, det Forhold har pint mig noget. Andet ikke. Men man ved aldrig, hvad venlige Sjæle kan diske op med. Derfor vilde jeg have Vished.

»København« faar jeg stadig ikke. Og mon min »Dagbog« trykkes? Jeg har sendt 9 Breve ‒ og nogle af dem var meget smukke.

Deres Ven

Herman B.