1904. 29. november [tirsdag]. Wien

Wien VI. Hotel Windsor.

29.11.1904.

Min kære Ven.

Der er egenlig slet intet at skrive. Wien er en By fuld af Lieutenanter med Korset, Kvinder med mægtige Bagdele og Pragtbygninger, som bestandig overrasker Øjet paany. Jeg vidste selv ikke, at den havde to Millioner Indbyggere. Men det har den næsten.

Paa Lørdag rejser vi til Pest, hvor min Adresse er: »Grand Hotel Hungaria«. Derfra til Bukarest. Tilsist til Belgrad. Hele denne Tur, som i Virkeligheden ikke er saa vidtløftig, vil tage fjorten Dage. Og saa tager jeg med Orient-Expresstoget hjem over München.... Den tyvende December tænker jeg, jeg burde være hjemme paa »Hotel Kongen af Danmark«, hvor jeg bliver i Julen. Paa »25«N bliver der absolut ikke Plads.... Hele Huset svømmer i Fest i »25« ‒ som altid, naar jeg ikke er der. Mme Holst skriver: »Her gaar Dagene som en lystig Vind« ‒ ‒ Heldigvis kan de vedblive at gaa saaledes i adskilligeA Maaneder. Jeg skal ikke hæmme hverken Vinden eller Lystigheden ved min Nærværelse... Jeg taler her ikke med et Menneske. Jo, en Aften har jeg været hos Schmedes N. I Teatret gaar jeg. Forleden var der Førsteforestilling i BurgN. Hver Loge var et Blad i GothakalenderenN. »Den lille«N sad i FauteuilN ‒ à Kr. 22 ‒ og var i min sorte Frakke med tilhørende Vest. Han var meget tilfreds ved Situationen.... Kainz har jeg set. Han er endnu Tidens største Skuespiller... Paa Torsdag skal jeg se »Les affaires sont les affaires«N af Mr: Coquelins TrupN og paa Fredag synger TamagnoN. Men Cirkus er her ikke. Saa Wien er intet for Liljer og andre BergmændN......

Lev vel og hils Bergmann og den unge HolmN fra

H.B.