Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

1905. 15. januar. [søndag]. Aarhus

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 382. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Turnéen rundt i landet.

15.1.1905.

Aarhus.

Kære Ven.

Der maa være gaaet Bræk paa visse Maskindele i Forlaget. Imorges fik jeg et Brev – med vedlagt Kvittering – at "vi idag telegrafisk har afsendt Deres Januar-Gage" .... Denne "Gage" har jeg jo faaet og ydermere Gagen for Februar, som du ovenikøbet maatte "kreditere" for .... Alligevel sendte jeg Bud paa Posthuset for at spørge, om der var kommet Penge. Men der var ingen kommet. Saa Fejltagelsen blev vel opdaget i Tide.

Jeg tænker meget paa Jer og paa Teatret. Gid jeg vidste helt, hvordan det stod. Men, paa den anden Side, hvad kan jeg vel raade eller hjælpe – –?

Din Ven

Herman B.