Herman Bangs Breve: 19050121002

Skive. 21.1.1905.

Min kære Nini.

Tak for dine Breve. Jeg har ikke skrevet, fordi jeg ustanseligt har rejst og saa ‒ fordi jeg maatte skrive om en Sag, som har berørt mig meget pinligt.

DreyerN skrev mig til, at han ikke havde sendt ti Flasker Vin over, fordi der havde været en Dame inde hos ham for at spørge, om Vinen var betalt ‒ »ellers skulde den ikke sendes«. Kære Nini, du véd ikke selv, hvor ubodelig Skade du gør mig ved den Slags. Nu har jeg haft Dreyer til Vinhandler i fem Aar og betalt al min Vin. Nu paa Rejsen er det ordnet saaledes, at Dr: hver den første hæver Pengene hos min Impresario. Det er derfor sandelig ret ubetænksomt at gøre mig til Latter paa den Maade.

Du skriver dernæst »hvis duA, med Hensyn til Villaen paa Marienlyst, ikke træffer anden Bestemmelse«. Heller ikke dette forstaar jeg. Du ved dog, at jeg saagodtsom aldrig »træffer anden BestemmelseA. Jeg har ofte nok sagt, at »Sans-souci«N forlængst er lejet og at Kontrakten er underskrevet. Du ved ogsaa, at, naar jeg nu rejser rundt, er én af Grundene dertil, at jeg forud vil betale de 1200 Kr., som Lejesummen er. Saa naturligvis er der ingen Tale om, at jeg »forandrer min Bestemmelse«.

Det er meget trist med Fru Bauditz'N Sygdom. Alligevel forstaar jeg ikke, hvordan den kan »komme til at gribe ind i din Sommer«. Hvis du skrev Vinter forstod jeg det ‒ hvis du nemlig nu skulde over for at pleje hende... Men at det kan gribe ind i din Sommer... Naturligvis kommer Fru Bauditz og SønnenN nogle Dage til Marienlyst. Det er klart. Sommeren er jo én Gang for alle ordnet. Kun er det indlysende, at vi ikke kan have »Villa Sanssouci« ustanseligA fuldt af Fremmede som der var ifjor i AalsgaardeN. For det første, fordi jeg skal arbejde. For det andet, fordi der, naar jeg ikke mere læser op, ikke er Raad til det. Og for det tredje, fordi Mennesker dog virkelig maa have Fred i deres Hjem. Og det naar man jo ikke, naar alle uden Stans rykker ud og rykker ind. Selv vil du trænge mest til paa det dejlige Sted, hvor der er nok at sé og at høre ‒ at have Ro og Stilhed indenfor de fire Vægge....

Jeg har det nogenlunde og bærer Rejsens Anstrængelser med nogenledes Humør.

Hils MargretheN mange Gange. Og Jens og Astrid N, hvis de er hos dig endnu.

Din

Herman.