Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19050328001

Brev fra Bang, Herman til Holst, Bertha

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 875. Brev, 2 sider; brevets venstre kant er senere blevet perforeret med to huller i en hullemaskine, således at brevet har kunnet sættes ind i et ringbind. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger I marts 1905 var den 23-årige Bertha Holst formentlig gennem flere lægelige undersøgelser for tuberkulose. Bang befandt sig på sin sidste store oplæsningsturné rundt i landet.

Ærøskøbing. 28.3.1905.

Min egen kære Bertha.

Jeg kender knap din Adresse. Jeg véd ikke, hvordan du har det. Nini skriver mig saa lidt til og jeg er kun nogle Timer hvert Sted.

Men hold Modet oppe. Om tre Uger ‒ saa snart min Rejse er endt ‒ kommer jeg til dig.

Fremfor alt: vis Forsigtighed og Ro.

Jeg lægger lidt Penge ved for at du kan have nogle selv. Tusind Hilsener

Din

Herman.