Herman Bangs Breve: 19050331006

Rødby 31.3.1905.

Kære Lilje.

Tak for Deres lange og indholdsrige Brev. Ja, Bertha. Ogsaa det. Fru Holst har en lykkelig Haand. Min Søster IngeborgN drev hendes Jalousi ud i Sindssygen. Bertha ‒ ‒ Naa, hun er jo ikke tilregnelig mere. Det tør vel undskylde hende. Men at hun ikke idetmindste har sendt min KusineN derned til RørvigN, nu, da Katastrofen kom ‒ det forstaar man jo ikke. Saasnart min Rejse ‒ den attende ‒ er endt, tager jeg til Silkeborg. Jeg har min stærke Formodning om, at min Søsters udpræget økonomiske Foranstaltninger er hverkenA hensigtssvarende eller tilstrækkelige..... Naar skal vel Fru Holst's naive og hensynsløse Egoisme have fejret sin sidste Triumf? ‒ ‒ Af Witzansky har jeg ikke ondt. Naar Folk er saa personligt emsige og ærgerrige, maa de idetmindste være kloge. Og han er uhyre dum i sin Politik og i sit »Streberei«N ‒ ‒ Skrive noget til BladetN kan jeg s'gu ikke. Vil De høre, hvordan Dagen gik igaar? Kl. 7½ op i Tranekær paa Langeland. Besigtigelse af Slottet. I Vogn to Mil til Spodsbjerg. Fra Spodsbjerg 1½ Time paa Dampskib til Nakskov. Fra Nakskov paa Jernbane til Maribo. I Maribo 1½ Time. Fra Maribo pr. Bane til Holeby. I Holeby Oplæsning. Fra Holeby i Vogn til Rødby, hvor jeg ankom Kl. 11 1/4. Mon man saa kunde skrive ovenikøbet? Og Indtægterne. Ja, de var forholdsvis smaa, da Brutto'en var stor. Saa De kan begribe, at de er saare beskedne nu, hvor Brutto'en ‒ paa »saa smaa Pladser« ‒ naturnødvendigt maa være stærkt begrænset ‒ ‒Ja, AxelN.... den Mand er i Bund og Grund umulig. Jeg gruer for Fremtiden. Hvis jeg ikke døer forinden, kommer det Menneske til at gøre mig mere Sorg og Ulykke end nogen hidtil har gjort.... Nu tordner det. Jeg tager det som et Varsel. Lynet blinkede over Papiret, da jeg skrev Ordet »Ulykke«.

Af Nyt? Intet. Jeg tænker Dag og Nat paa Bertha.

Herman B.