1905. 3. april [mandag]. Køge

Køge 3.4. 1905.

Min kære Ven.

Ja, nu er ErnstN rejst. Det er slemt. For han var rar og god og meget brav. Og saa lidet høflig han kunde synes mod mig udvendig, saa hensynsfuld var han alligevel, saa at sige, "indvendig" .... Men nu er han rejst og i mit helt ensomme Liv betyder det meget ... Igaar kom TjenerenN, som er en elegant og smidig og forslagenN Kammertjener fra "Gaardene"N ... Jeg har tænkt paa, at De kan jo altid laane ham til Middage. Vi kan saa nemt lade lave nogle smaa Klædes-Overtræk til hans Knapper. Og han er vist meget pyntelig til Deres dejlige Spisestue .... Jeg er begyndt at blive meget træt – maaske ogsaa, fordi der, skønt der allevegne er meget fuldt Hus, bliver saa umaadelig lidt tilovers. De véd, hvor melankolsk jeg ser ud, naar jeg siger det. – – Naa, det er godt, at min Turnée har betalt Lærepengene. Desto mere vil De til næste Aar kunne tjene. De vil kunne tjene meget – – Nu er min "Kunst" jo snart forbi: "Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove"N ..... Med min lille Nièce gaar det ilde; jeg synes, det er saa altfor græsseligt, at saadant et ungt Barn, der aldrig har oplevet og aldrig levet, nu maaske skal dø ....

Lev vel. Og hils Nansen saa mange Gange.

Deres Ven

Herman B.