Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19050623001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Betty

A København, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 565, 4to. Nr. 26. Brev. Kun beskrevet på den ene side af papiret. Uden underskrift. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateret i forhold til Bangs brev til Peter Nansen 1905. 29. juni, der rummer en tilsvarende oplysning om Bangs anfald af drikkesyge.

Marienlyst. 23.

Min kære Ven.

Tak for Deres Brev ... Ja, der er ikke noget overdreven festligt ved Marienlyst. Men alligevel, sammenlignet med Skagen ... Jeg har kun Ulykker at melde, egenlig den eneste store Ulykke som der kan hænde mig, hvem intet hænder. Da De var rejst, fik jeg et Anfald af Drikkesyge. Ja, det er frygteligt. Saa er det altsaa noget uudryddeligt i mit Liv. Jeg læste ikke, stod ikke op – laa kun hen og stjal om Natten min egen Vin ... Der var kun et Lyspunkt, at Eskildsen viste mig megen Hengivenhed i de frygtelige Dage. Men jeg er saa dybt nedbøjet, at jeg inderlig beder Dem skrive mig nogle Ord. Trøst findes der jo ikke – men alligevel. Jeg kan ikke skrive mer. Jeg er altfor træt og bedrøvet –

Hils Tut saa mange Gange –