Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19060421001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Betty

A København, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 565, 4to. Uden blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Sandsynligvis er brevet skrevet på premiereaftenen straks efter forestillingen og bragt til Betty Nansen af hans tjener, fordi Bang skriver ‘iaften’. Hans søster Nini har øjensynlig været med i Folketeatret. – Usikkert om efterskriften, som er skrevet på et selvstændigt og tilklippet stykke papir, hører til dette brev. Dette papirstykkes vandmærke er det samme som brevets, og Bangs håndskrift er tydeligvis fra perioden ca. 1905-1907. Alternativt kan det være slutningen af et andet Bangbrev, hvis begyndelse er gået tabt.

Min kære Ven.

Jo, paa Ære, De er Rebekka. Og den vilde Storfugl var iaften for os – stolt og i Smerte stækket.

Tak for et stort Minde.

Heller ikke er Forestillingen saa slet som De tror. Kun Rosmer er – – naa.

Jeg er saa dødsens træt – derfor kommer Jyden med dette ...

Vær glad og saa lykkelig som Livet under os det –

Min Søster fandt Dem iaften saa helt forandret og helt levende.

Herman.

Kapelmester Møller er paa Jagt efter Syngestykker. – – – Og saa ikke mere.

Herman.

Svar hurtigt.