Mandag.
Nej, kære Ven, dette kan ikke gaa. Hele min Tilværelse løber i Staa – undtagen min Bog, som jeg dog skriver paa hver Dag – og nu skal jeg ud af Huset, fordi vi skal flytte. Jeg har i de sidste Maaneder maattet betale Klatregninger allevegne og, hvor meget jeg sparer paa mig selv, det gaar ikke. Jeg staar uden en Skilling. Og atter maa jeg vende mig til dig med en Bøn. Jeg tænker som saa. Jeg har i dette Aar tre Gagerater tilbage. Om jeg fik den ene nu, den næstsidste første August og den sidste første September. Saa blev der tre Maaneder, hvor jeg intet skulde have. Men til den Tid er min Bog færdig og jeg kan skrive en Fortælling til "Illustreret Familiejournal" og faa Penge der for to Maaneder – December kan jo nok ordnes.
Ja, i de sidste fjorten Dage har jeg søgt og søgt om Udveje, saa mit Hoved var ved at sprænges. Men jeg har ingen fundet. Derfor kommer jeg – skønt jeg véd, jeg volder dig Ubehag. Tilgiv mig.
Jeg vilde saa gerne komme og snakke et Par Timer med dig. Men jeg ved aldrig, om du er hjemme.
Din
Herman.