Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19060901001

Brev fra Bang, Herman til Michaëlis, Karin

A København, Det Kongelige Bibliotek, Troensegaard I.2a. Uden blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Øverst på brevets side 1 er med blyant og med fremmed håndskrift skrevet: Bedes Retur ; måske skrevet af Torben Troensegaard

Bemærkninger Efter håndskriften at dømme kan brevet være fra årene ca. 1900-1905. En placering i 1904 er et gæt. ‒ Det må antages, at bogsamleren Torben Troensegaard (1916-1986) sidst i 1940’erne har erhvervet ialt 11 Bangbreve direkte fra Karin Michaëlis

1.9.1906.

Kære Fru Michaëlis.

Ja, nu er jeg desværre blevet Sceneinstruktør igen. Der var ingen Vej frem andetsteds.

Men nu vilde jeg spørge Dem: Tror De ikke, at De kunde skrive en Eventyrkomedie? En med Trolde og det Hele? Det tror jeg, De maatte kunne.

En klar og enkel Fabel, fattelig selv for Børn, indenfor en Eventyrramme.

Hvis noget slaar ned i Dem, saa spring til Arbejdet.

Teatret skaffer sin Digter baade Ørenlyd og Penge.

Med mange Hilsener til Dem og Deres Mand

Deres Ven

Herman Bang.

Prinsesse Maries Allée 5

V.