1906. 27. september [torsdag]. Randers

27.9.1906.

Randers.

Ja, min Ven, dette er næstsidste KapitelN, som er begyndt. Jeg vilde kunne forstaa, om det, overfor denne Endeløshed, gik dig som det gik salig Anders Schou N med "Stuk ": han gav det op, da han havde faaet de to Tredjedele ... Ja, han gjorde saamænN.

Alligevel tror jeg nu nok ikke, det er helt umuligt. Men det er jo saa vanskeligt det, jeg denne Gang har sat mig for, og det er meget svært for mig at holde Anspændelsen ud. De sidste Nætter slaas min Krop med store Vabler og Opkastningerne er begyndt igen.

Jeg vilde have begyndt Korrekturen. Men det er bedst, jeg bliver færdig først og begge Dele overkommer jeg ikke –

Men med Pengene gaar det ikke. Jeg kan ikke skaffe dem. Men nu, hvor jeg jo efter første December er garderet ved Kasino, vil Forlaget maaske gøre mig den Tjeneste – som I gjorde mig det Aar, jeg var paa Afskedsturnée –: at udbetale mig min Gage for Januar 08 og Februar 08A nu og til første November. Naar jeg er tiltraadt ved Teatret, skal jeg ikke falde til Byrde, skønt jeg dog vil skrive en "Marienlyst-Bog" (Stemninger) til Sommer.

Vil du lade Hr. Nielsen N telegrafere mig Pengene imorgen?

Til Fru Betty Nansen kan det ikke nytte at skrive. For hun svarer ikke, og det er, som man skrev ud i den graa Luft. Og dog tænker jeg paa hende hver Dag og paa, om min Bog mon bliver god nok til at sætte hendes Navn paa. For paa noget Lort vil jeg s'gu ikke sætte det. Og Prinsessen, der dumpede ned af GiggenN.

Herman.