2.10. 1906.
Min kære Ven.
Naturligvis skal jeg gerne skrive om Fru Michaëlis Bog – for Deres Skyld. Ti Parret Michaëlis er mig ellers ikke saa sympatisk. Det er, tror jeg nok, et udpræget "Forretnings-Par" .... midt i al Aandsfinheden og Hjertevarmen et tout le reste .... Men nu har Deres Brev givet mig et Grundlag at skrive paa og jeg skal gøre det imorgen. Idag er jeg for træt efter en Gaarsdag, hvor jeg kastede op til inat Kl. 1 ... Nu er det saa vidt, at de virkelige Mennesker omkring mig synes mig Hallucinationer ... Det er saadanne Hjernetilstande, der fører i en lige Linje til Galehuset .... Ved at læse Deres Brev om Karins Bog gjorde jeg endnu en Gang mig selv det Spørgsmaal: Om ikke en skøn Time den Dag skulde komme, hvor De slynger Deres Sminkebrædt fra Dem og giver Dem til at skrive? I den Retning skulde intet overraske mig ... Jeg læser en Bog om "Mme de Staël og Theatret", som er meget interessant. Man – eller jeg – optages mere af en Levnedsskildring eller Selvbiografi af et betydeligt Menneske end af 1709 Romaner .....
Hvis "Kvinden" er saadan, som Fru K.M. skildrer dem, da er de fleste Kvinder større Skuespillerinder end selv de største Aktricer burde være. Men naar De siger det. Hvor Fanden skal vi andre vide det fra?
Ja, det er netop hvad jeg synes, at Reenberg forbliver et Mandfolk. Derfor tror man ogsaa paa, at et Fruentimmer kan falde ham om Halsen –
Herman B.