© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
14.1.1907.
Min kære Hirschsprung.
Jeg har ikke skrevet til Dem under alle de usigelige Lidelser, man har beredt mig ‒ ti til hvad Nytte? Men nu er det nødvendigt. For alle disse Rædsler havde en Revers, som ingen kendte uden jeg: En Række af Mennesker benyttede min Ulykke til under Formlen: »De, der kender Lidelsen« ‒ at presse mig, mere eller mindre uforblommet, for Penge. Saa jeg alene i December blev blokket for kontant 600-700 Kroner. Naar jeg tænker paa stiger Væmmelsen og Foragten mig som Galde op i min Hals. Men derom er jo Spørgsmaalet ikke. Efter alt det andet fulgte som den sidste Fornærmelse Udpibningen af »De flotte Drenge« ‒ af mig. Og dermed knustes mine Indtægter. Ti jeg er for Størsteparten lønnet med Procenter. Jeg har nu ‒ truet med Eksekution af Kreditforeningen ‒ intet at staa imod med. Og Tiden er ilde til at bede. Jeg spørger Dem derfor inderligt, Hirschsprung, om ikke De, i Betragtning af alt, hvad jeg har lidt, vil hjælpe mig. Det er vel saadan, at mine Bøgers Salg nu er stanset. Men min sørgelige Berømmelse vil paa den anden Side gøre, at der længe vil sælges noget af mine Bøger.... Og naar jeg om nogle Maaneder for altid har forladt mit Land, vil vel Stemningen vende sig, og mange vil forstaa, hvor dyb den Smerte var man lod mig pines under.
Jeg beder Dem hjælpe mig med trehundrede Kroner, som er mig nødvendige.
Tro mig, jeg beder Dem ikke uden Nødvendighed.
Deres Ven
H. B.