1907. 20. januar [søndag]. Hillerød

Hillerød. 20.1.1907.

Kære Houmark.

Jeg maatte tage bort et Par Dage, fordi det var altfor slemt med mit Humør. Her er Humøret vel ikke blevet bedre. Men jeg er idetmindste begyndt at spise. Og naturligvis maa jeg gøre mig klart, at der venter mig lange Maaneders dulgte Lidelser, før jeg igen kan kaldes rask... Kun én Ting staar mig ganske tydelig: i dette Land vil jeg ikke blive. Her har man saaledes faaet for Vane at mishandle mig, at det aldrig vil ophøre. Hver Dag giver mig et nyt Eksempel:

Iforgaars meldte sig en Journalist fra en stedlig Avis. Jeg sagde ham, at jeg havde intet at sige ham. Han bad mig privat om nogle Oplysninger. Jeg bød ham en Cigaret, talte høfligt med ham ‒ og læste næste Dag en Artikel... af de vanlige.

Forleden i København kom en norsk Herre for at tigge. Jeg gav ham, hvad jeg havde. Han navngav sig som Hr: Winsnes ‒ og var hos mig et Minut. Tre Dage efterA sendte han til »Ørebladet« en artikel om Herman Bang og de andre Sædelighedsforbrydere.

.... I et saadant Samfund vil jeg ikke leve. Og dette Samfund ændres ikke. Ti der er Kræft i det, saa den ene smitter den anden. Vi gaar alle smittede omkring og véd det ikke selv..... Jeg vil foretrække enhver Løsning for den at blive her i Landet, hvor mit Liv i tredive Aar har været en ustanset Kamp mod Smæderiet og tilsist mod Forsmædelsen.... Jeg har tænkt adskilligt paa Deres Gjæld til Hotellet. Jeg finder denne Sag ret betænkelig og først og fremmest maa og skal De søge Rede paa, hvormeget De skylder. Saa maa vi bagefter overlægge, hvordan det kan blive betalt..... Men der er kun en Vej: De maa øge Deres maanedlige Indtægter. Skriv under et Pseudonym nogle Skuespillererindringer fra Provinserne: »Med Kærren ‒« og lad dem ‒ harmløse og muntre ‒ komme i »Familje-Journalen«. Det giver Penge.

H. B.