12.5.1907.
Min kære Ven.
Inderlig Tak for dit Brev og for din gode Tanke med at ville gøre mig saa stor en Glæde. Men – som de fleste Glæder – kan den ikke blive til Virkelighed. Jeg kan ikke efter alt, hvad der er skét, tænke mig at sés paa af de svenske Øjne. Heller ikke er jeg rask nok – og jeg har ingen Klæder. Og dog om du vidste, hvor gerne jeg vilde.
Men om Rejsen ikke kan blive til Virkelighed, bliver Mindet om din Godhed tilbage.
Din
Herman.