1907. 5. juni [onsdag]. Frederikshavn

Frederikshavn.

5.6.1907.

Min kære Nini.

Ja ‒ nu er jeg her og kan nok trænge til, at Tragedierne hører op. Dagene i Aalborg var frygtelige. Allerede Søndag Eftermiddag vidste jeg, at vi gik paa en Vulkan og om Aftnen mellem Kulisserne gjorde jeg alt, for at Gerda skulde være hos Neumanns om Natten. Men i sidste Øjeblik sagde hun Nej.... Saa om Morgenen kom Fritz P. styrtende ind og raabte det Hele foran min Seng ‒ jeg boede paa et andet Hotel.

Som du kan forstaa, overlod man alt til mig. Jeg styrtede fra Læger til Politiembedsmænd og var den eneste, som bevarede et koldt Hoved ‒ hvad der vel var nødvendigt, hvis den store Skandale skulde undgaaes. Jeg telegraferede ogsaa hemmeligt til Fru Fritz P., at hun maatte komme uopholdeligt for at slaa alle Rygter ned ved sin Nærværelse. Hun ankom ogsaa ‒ klædt i taylor-made Gris-perle, broderet med mat Sølv. Hendes Ansigt var graat som Sand......

Overlægen, som ganske havde tabt Hovedet, talte uafladeligt om, hvem der skulde betale paa Sygehuset ‒ mens Fritz saá ud som en forvildet og hele Tiden sagde: Den stakkels Lille ‒ nu ligger hun der, nu ligger hun der ‒ ‒

‒ ‒ Tak for alt. Tak for Hjem og Fred.

Din

Herman.

Hils Astrid, Jens, SønnenN, AdroitteN ‒ Frøken Thune.