Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
næste

1907. 7. juni [fredag]. [Frederikshavn]

Brev fra Bang, Herman til Dahl, Olga

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2009/148. Det 13.brev. Brev, 2 sider, med tilhørende kuvert frankeret med to 5 øres frimærker, poststemplet Aalborg Frederikshavn, 7.6.07; udskrift i Bangs håndskrift: Fru Olga Dahl. / København K. / Frederiksborggade 34. På kuvertens bagside postvæsenets modtagerstempel: Kjøbenhavn K 3’OMB-8.6.07 . Egenhændigt skrevet af Herman Bang. På et vedlagt papirstykke er med blyant og i fremmed hånd skrevet: Sidste Brev før Afrejsen / 7-6-07 , sandsynligvis skrevet af Olga Dahl. Hentydningen gælder Bangs afrejse til Berlin kort efter 1.7.1907.

7.6.1907.

Min kære Ven.

Her fra Frederikshavn vil jeg sende Dem det Farvel, som jeg ikke fik sagt .

Altid vil mine Tanker søge til Dem som til min bedste Ven. Altid vil jeg frede om Erindringen om Dem og Deres ‒ Erindringen om lyse Dage og ‒ om tunge.

Lev vel.

Deres og altid Deres

Herman B.