1907. 24. juni [mandag]. [Frederikshavn]

24.6.1907.

Min kære Nini.

Naar jeg ikke har skrevet, var det, fordi jeg tænkte, Ernst fortalte vel N, hvad at fortælle er. Og det er ikke meget. Mine Dage er jo ganske ens, hvor jeg saa er. Jeg skriver ‒ for at være i Forhaanden, naar jeg kommer til Berlin ‒ til mine BladeN. Jeg læser. Jeg kører ud til BangsboN til Middag, vender hjem Kl. 9 præcis og er i Seng Kl. 9½ ... Voilà.

Fru Nansen N er heldigvis meget rask og ret munter. Hun bader daglig paa FrydenstrandN, hvad der tager hende tre Timer ‒ en fortræffelig Benyttelse af Tiden, som faar Dagen til at gaa trods Regn og Slud. For Vejret er græsseligt. Det styrter ned og ved Middagstid maaler Thermometret ti Grader.... Og det sér ikke ud til at blive bedre foreløbig.

Bertha sér jeg jævnlig.

Hun har et nydeligt Værelse og synes glad og rolig. Der er ved SkolenN en anden ung Lærerinde, som hun omgaaes ‒ en meget net og køn ung Dame. Vi spadserer undertiden om Aftnen paa Molerne, hvor der, naar det ikke skylregner, er ubeskrivelig skønt.

.... Ja, nu nærmer Tiden sig. Hvor besynderligt det kan gaa. Skønt jeg elsker dette Land saa dybt som maaske faa elsker det, længes jeg dog efter at naa bort. Denne Mellemtilstand er saa trættende og fuld af Pine ‒ ‒ ‒

Lev vel, min Ven. Naar alt er i Orden dernede i Berlin, skal vi sés. OgA du skal faa at sé, at alt det Nye vil skænke dig megen Glæde.

Din

Herman.