Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.
Min kære og tro Ven.
Vær ikke urolig. Det gaar jo nok, fordi det skal gaa. Huset er endnu ikke i Orden. Men det kommer vel. Og jeg selv har taget mig sammen.
Kun med Pengene er det umuligt. Ikke fordi jeg ikke har dem ↄ: har tjent dem. Men fordi jeg rejste saa pludselig ‒ for at gøre en Ende paa det ‒ at jeg ikke havde alle mine Penge i Hænderne.
Jeg tænkte naturligvis, de vilde blive sendt efter. Men nu er de ikke kommet og ‒ jeg har ikke flere.
Tale derom tør vi naturligvis ikke. For saa vil alle sige: »Naa, allerede ‒ ja, det havde vi nok ventet«. Og, hvad der er sket, kunde netop ingen vente ‒ hverken Opbrud'ets Hast eller Forvirringen, da jeg kom hertil.
Det er
1) ‒ naturligvis ‒ Fritz Petersen, som skulde sende min Gage for Juli-August. Han har intet sendt. Sum: Kr: 150
2) Aller Honoraret for en stor Fortælling. Sum: Kr: 150.
3) »Gads Magazin«, der sendte mig en Kvittering, som jeg underskrev og tilbagesendte uden at man til Svar har sendt mig Pengene. Det er kun Kr: 40. Gaa derind og spørg, om de er afsendte.
Paa de andre to maa jeg jo vente.
Tusind Hilsener.
Herman.