Nürnbergerstrasse 36. Berlin W.
28.7.1907.
Min kære Ven.
Tusind Tak for Billedet. Det staar og sér paa mig hele Dagen. Og umaadeligt har det glædet mig, at Deres Stykke nu er helt færdigt. Det er da rigtig en Lykke.... Om mig er der lidet at sige. Hvis De var her og saá det altsammen, vilde De sige (og maaske vilde Deres Hjerte krympes en Smule sammen): Bangs Liv er dog altid éns.... Jeg har kun to Gange været inde i det rigtige Berlin. En Gang i Bil for at gøre Visitter; en Gang tilfods, sammen med Ernst . Det fortæller i Grunden alt om mit ydre Liv.... Men De ved, hvor liden Tid jeg har til at leve. Der skal skrives saa meget, naar man skal faa det til at glide fra Dag til Dag.... En Lejlighed har jeg jo lejet. I en Mellembygning. Men ellers stilfærdigt fornem. Men nu gælder det jo Møblerne. Selv om jeg tager dem aldrig saa faa og saa billige, skal der dog Penge til. Naa, det kommer vel altsammen, naar jeg kun holder ud ved mit Bord...
Ja, Eriks Bryllup. Schnack var jo Brudesvend. Farcen er en skøn Kunstart, naar den sammenblandes med Alteret.
Og Jøsse. Han er altsaa nu Kollega af Arctander. De, som hører sammen, kommer sammen.... Apropos, jeg skal idag til Bryllup. Ja, paa Ære. Men derom, naar jeg har været der. Det er en rig Enke (en Beundrerinde) som skal giftes. Diner i »Kaiserhof«..... Saa De sér, ogsaa jeg kommer til fint Bryllup....
Naar De kommer herned, i den nye Lejlighed, kan De altid bo hos mig... Naar jeg blot vidste, hvordan jeg skulde faa Møbler. Jeg sover ikke om Natten for at tænke paa de Møbler ‒ ‒
Byen er fuld af Torden, Regnskyl og Mord.
Har De sét et Billede af Dr: Karl Hau? Han ligner ganske en Dreng i Ansigtet. Mest ligner han ‒ Stellan. Den Proces gemmer mange Hemmeligheder ‒ ‒
Nu lev vel, min egen Houmark.
Herman.