Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.
22.8.1907.
Min egen Ven.
Tilgiv mig de tusind Gange, hvis den Slags overhovedet er til at tilgive ‒ men alle de andre Dage har jeg tænkt paa Deres Fødselsdag. Kun iforgaars, hvor der skulde skrives, ikke. Og saa vilde jeg hellere vente til idag ‒ paa Fødselsdagen. Aa, min Ven, hvor gerne jeg dog ønskede Dem en Smule Glæde blot. Men hvorfra skal jeg tage Glæden? Om De dog vilde tro, hvor kær De er os ‒ mig og Børnene. Om De vidste, hvor ofte mine Tanker søger hjem til Dem, just til Dem. Og ogsaa jeg er en Sorgfuld, som ikke har mange Steder at sende mine Tanker hen.... Naa, her gaar det, som det plejer. Jeg er alene og jeg arbejder. Det uhyre og ustansede Arbejde. Det er som en aldrig hvilende Væv af Feuilletoner og Artikler og Noveller. Hm, om De saá mit Ansigt.... Men, som altid, befinder mine Omgivelser sig saare vel. Ernst har faaet en Lærer og gaar nu kun i Lakstøvler. »Frøkenen«, der holder Hus, studerer mine Bøger og gaar i Theatret..... Naar jeg er meget træt, gaar jeg i »Zoologisk Have«. Jeg tilstaaer, jeg foretrækker til Selskab Dyrene.
Dette er samtidig et dejligt Festbrev.
Meningen er dog god. Og det vil idetmindste sige Dem, at mine Tanker idag har været hos Dem, min egen Ven, og hos Børnene.
Deres Ven ‒
gamle Ven
Herman B.