Herman Bangs Breve: 19070831002

Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.

31.8.1907.

Min egen Ven.

Maaneden er ude, og jeg sender Dem »Listen«. Hele Listen, som er ‒ det Hele. Saavist som jeg ud over den ikke har nogen Tilværelse.... Og alligevel bliver den næste Tid værre end den Tid, som er gaaet. Jeg sidder midt i en stor FortællingN, som maa og skal være færdig om otte Dage ‒ den sidste i Bindet »Sælsomme Historier« ‒ og om elve Dage skal jeg flytteN. Det vil sige, min Ven, at jeg skal have sammenskrevet, med mine Fingre, de nødtørftigste Møbler til et helt Hus og desuden skal Husholdningen føres hver Dag og »Studenten« (ↄ: Ernst N) have Gage og Lærer og JomfruenN Løn og Frølen Thune Rejsepenge N... Aa, hvilken Anspændelse for ikke at blive svimmel, men hver ny Dag lænke sig paa ny ti Timer foran dette Bord.

..... Det er forfærdeligt med Pauls Bog. Hvad mente De med »Katastrofen« hos Damkiers? Var det Bogen eller var det Ægteskabet? Jeg ved slet ikke, hvordan jeg efter dette skal give Paul noget Livsmod.... Og »København«, som er kommet under nyt Tag. Har Redaktionen mon der flere Stuer? Det er saa underligt at tænke, at alt det, som nu sker og forandres derhjemme ‒ skal mine Øjne aldrig se. Kun mindes alt, som det var... De sagde saa tidt: »De vil nok glemme mig«. Hvordan skulde jeg kunne det? De, som lever, kan glemme. Men det er nogle Aar, siden jeg levede ‒ med Undtagelse af en kort Maaned. Og den Maaned betalte jeg (som er vant til at betale) med livsvarig Landflygtighed. Hvor besynderligt Livet er.... Men hvorfor falde i Betragtninger? Det er unyttigt. Der er et Ord, som alene gælder: Skriv videre.

Listen maa De sende mig tilbage, naar Paul har sét den. Det er ligesom min Karaktérbog, som mine Værger skal skrive under....

Sven Lange var her. Han gjorde Visit. Hans StykkeN blev reddet af Bladene. Gid det dog maa gaa længe, saa han kan tjene de Penge.

Mæren Esmann var her ogsaaN. Hun var i Enkeslør og bare Arme ‒ for at indkassere »Verdenssukces'ens« Mønt. Frøken Hammerich N skød Esmann, men i samme Nu skød s'gu »Mæren« Pappegøjen og tog Gevinsten ‒ ‒

Nu mange Hilsener. Ogsaa til HolmN og hans Moder.

Herman.