Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19070905001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 254. Brev, 4 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Det udaterede brev er skrevet på en torsdag – før flytningen mandag 9.9. 1907.

Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.

Min Ven.

Nu er det da endelig skét: At jeg for to Dage siden pludselig faldt sammen – af frygtelige Mavesmerter og Opkastninger. Lægen kom og Skidtet varer endnu, saa jeg næppe kan sidde op, mens jeg skriver dette.

Saa har jeg naturligvis ikke faaet skrevet mer end denne Stump af Novellen.

Ti Lægen har forbudt mig at anstrænge mig i tre, fire Dage, til Opkastningerne er ophørt.

Men det er ikke det værste. Sygdommens Aarsag er meget værre. Nu har jeg i ti Uger ustanselig skrevet og skrevet og skrevet og ladet oversætte og ladet oversætte. Til denne Flytning. For dette Hus' Skyld, som jo skal sættes paa Benene. Og Møblerne har jeg købt til Dagligstuen, Stol efter Stol. Og bestilt dem til min Spisestue: 80 M. og til mit Sovekammer 70 M – – Og saa kommer Pengene ikke. De sendes mig ikke. Og paa Mandag er Flytningen. Og idag er det Torsdag. I mange Nætter har jeg ikke sovet, naa, det er jeg jo vant til. Men Smerterne og Opkastningerne. Og Pengene, som ikke kommer.

Nu kan det ikke vente længere og Forlaget maa hjælpe mig som følger

Af min Oktobergage skal Sagføreren jo have Kr: 150. Rest Kr: 200.

Dernæst maaske lægges til af min Novembergage Kr: 200

Pengene maa jo (andetstedsfra) dog en Dag komme ind. Saa det skal nok gaa. Og jeg skal ikke plage dig. Saasnart denne sidste Novelle er færdig, tager jeg uopholdelig fat paa Julefortællingen. Tilgiv Haandskriften. Men jeg har Feber. Lad Nielsen imorgen telegrafere de to Gage-Poster 400 Kr. Af November bliver der jo altsaa foruden Sagføreren 75 Kr. til Rest.

Din

Herman