Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19070914002

Brev fra Bang, Herman til Holst, Nini

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 901. Postkort af italiensk herkomst; billedsiden viser en tegning af to får, der under et stråtækt halvtag bliver klippet, og en større fåreflok i baggrunden, og med den trykte tekst: Tosatura delle pecore (G. Segantini) . Frimærket er dampet af; adressen i Bangs håndskrift: Mm. Nini Holst / Mundelstrup St. / Lyngballegaard. / Dänemark. / (Jylland) . Af det tyske poststempel kan kun læses: 14.9[…] , fordi frimærket er borte; dansk modtagerstempel: Mundelstrup -15.9.07.8-11 F . Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Bang var 9.9.1907 flyttet fra Nürnbergerstrasse 36 til Fasanenstrasse 58. Senere i september 1907 flyttede hans husholderske Magdalene Thune permanent fra København til Bangs lejlighed i Berlin.

Min kære Nini.

Ja, nu kommer Frøken Thune imorgen otte Dage. Idag har jeg sendt hende Rejsepengene. Her er nu ganske Sommer og jeg skriver dette paa min Blomsterfyldte Balkon.

Din Herman