1907. 27. september [fredag]. Berlin

Fasanenstrasse 58. Berlin. W.

27.9.1907.

Min kære Ven.

Jeg har ikke kunnet skrive før ‒ fordi jeg skulde fuldende en BogN. Men nu er den blevet færdig (Kl. 12.20) og saa skriver jeg nu (Kl. 1.7)N.... Ja, paa Søndag skal jeg skrive til Nansen N. Saa har han Brevet paa Mandag. Og saa skal De, min Ven, gaa deropN paa Tirsdag. Jeg skal gøre alt, hvad jeg kan. Men (saa mærkeligt det kan lyde) jeg formaaer saa lidt ‒ ‒ saa lidt, at ingen vil tro det.

Jeg er saa træt, at Pennen er ved at falde mig ud af Haanden ‒ ‒

Men det om Deres BogN har glædet mig saa meget. De ved, jeg synes, De har en helt egen Evne. Og De maa have meget at sige Menneskene baade om »Hjerter af Guld« og ‒ »Hjerter af Stén«. ‒ ‒ Paa min Ære, af Sténhjerter er der flest ‒ ‒

Tilgiv, at jeg idag ikke skriver mere. Men jeg stønner bogstavelig af Træthed. Mange Hilsener til Hr. Heise.

Altid Deres Ven

H. B.