Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

[1907. ca. 1. november, fredag]. Berlin

Brev fra Bang, Herman til Holst, Nini

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 957. Postkort; billedsiden viser et fotografi af Rigsdagsbygningen og Sejrssøjlen, og med den trykte tekst: Berlin. Reichstagsgebäude u. Siegessäule . Frimærket er dampet af; adressen i Bangs håndskrift: Fru Nini Holst / Mundelstrup St. (Lyngballegaard) / Dänemark. / Jylland. . Poststemplets dato mangler, fordi frimærket er borte; intet dansk modtagerstempel. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateres i forhold til Bangs to breve, 23.10. og 4.11.1907, hvori der ligeledes er tale om Nini Holsts forestående besøg hos Herman Bang i Berlin.

Min kære Nini.

Tak for dit Brev. Men herned skal du intet tage med. Sølv vilde passe saa daarligt til alt det andet.

Din Herman.