Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19080109001

Brev fra Bang, Herman til Nielsen, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4264, 4to. Det 16. brev. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

9.1.1908.

Kære Hr. Nielsen.

Jeg skal rejse til Breslau og jeg har ingen Penge.

Min Læges Regning og min Sekretærs Handelsskole har til Nytaar slugt alt.

De maa derfor telegrafere mig Kr: 100.

Sig Nansen, at jeg igaar blev budt Mrk: 5000 for »De uden Fædreland ‒« og idag af Insel-Verlag i Frankfurt Mrk: 3000 for en Samling Noveller.

Men det kan først ordnes, naar jeg efter min Hjemkomst fra Wien faar underhandlet med »Sammy« (Fischer). Manden med »De uden Fædreland« var her selv og vilde straks lægge de 3000 Mrk: paa Bordet.

Aa, telegrafér endelig. Ellers kan jeg ikke rejse.

H. B.