© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wien. 17.1. 1908.
Min egen Ven.
Jeg begynder at skrive paa dette urimeligt store Stykke Papir – og véd slet ikke, hvorfor jeg gør det. Men maaske er det for at sige Dem, at dette med Berømmelse og Sejre i "den store Verden" – det har intet og slet intet paa sig. Jeg idetmindste véd ingen Dage i mit Liv, hvor Tomheden saaledes har overvældet mig som nu, hvor mit Navn trykkes alenhøjt paa Millionbyers Plakatsøjler .... Hvis De vil ud i dette Liv, kan De vel komme det og sikkert vil De sejre. Men hvis De vil ud i det, er det kun, fordi De ikke kender det ... Aa, ja, kun derfor. At nærme sig "den virkelige Berømmelse" – oh, Ja, som Wienerne siger. Jeg har været indbudt hos to Prinsesser og sagde Nej. Det eneste Sted, jeg har gaaet hen, er i Stefansdomen og til Kejserinde Elisabets Mindesmærke. Hun sidder helt alene – saa ensom som hun i Livet var. En Allee af mægtige Tuja'er fører, marmorbelagt, frem til Statuens Trapper. I Livet traadte hun over Knive, til Staalet ramte og befriede hendes sorgfyldte Hjerte .... Jeg stod der længe, foran Billedet. Hun var en af de Faa, som jeg gerne vilde have kendt.
.... Men skøn er Wien. Saa skøn som det stolte Forfald kan være. Og Statuer staar i alle Kroge og stirrer sørgmodige og ophøjede ned paa et Monarki, som døer ....
Naa, det er nok. Maaske er De selv bedrøvet idag. Og saa er det Synd at øge Deres slette Lune – –
Til Oplæsningen iaften har alt været udsolgt i otte Dage. Jeg maa naturligvis tage mig meget sammen. Men det plejer jeg jo at kunne, naar jeg maa. Alt er at maatte og alt fører – til intet
Jeg er altid Deres gamle
Herman.
Frøken Thunes Moder døde i Søndags og hun rejste over Hals og Hoved hjem – til Samsø, saa Ernst sidder helt alene i Berlin paa sin Handelsskole. Alle Wienere gaar i høje Hatte og mange ligner Nansen. Igaar saá jeg en ung, meget lang Tyrk. Han var i østrigsk Uniform men med Fez. Ham skulde De ha'e sét. Han saá da ud til at kunne glæde hele Harem'et – –
De dejligste Juvelbutik'er i Verden findes her. De fattige Aristokrater sælger deres Smykker og "Jøderne" køber dem – og udstiller dem, før de sælger dem til Amerika. Men underbart sér det ud – – – Damerne her er ranke og frie af Væsen og Herrerne kysser dem paa Hænderne paa Gaden. Det ser nydeligt ud. Men alle Komplimenter ender dog i Sengen, hvad der vel ogsaa er hyggeligst for alle Parter. "Svin, Gamle", hører jeg Dem sige. Som om ikke alle var Svin (de, som lever, da) under – Natlampen.