1908. 4. februar [tirsdag]. Berlin

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

4.2.1908.

Min kære Houmark.

Tak for Brevet, som jeg længe havde ventet paa. Og inderligt vil jeg ønske, at det nye Hjem maa blive lykkeligt og rigt paa Glæder og fredeligt for Dem. Jeg synes jo, Nyvej er lidt langt borte. Men maaske har De ønsket det saadan. De boer nu atter paa Frederiksberg og atter skal De ‒ over Raadhuspladsen, naar De vender hjem til Deres ‒ enlige Leje. Quod felix faustumqueN, sagde Latineren....

Det er forfærdende, der i PortugalN. Jeg telegraferede strax til Prinsesse Marie og fik Svar inden Aften. Hun havde iøvrigt lige sendt mig sit Billede: hun rider i Bernstorf Park paa en prægtig opsadlet ‒ Tyr.. Paa Ære..... Jeg har siden min Hjemkomst fra WienN lidt saaledes af Smerter i Hovedet, at jeg har troet: »Nu kan du ikke mer«..... TakA Dr: HeineN for Hilsenen og sig ham, at der endnu er mange »Vers« i mine »Digte«N, der venter paa at blive satte i Musik. Men maaske vil Fremtidens Komponister forstaa det.... Nej, Himlen være lovet, Frøken Thune bliver. ErnstN er paa Skolen og er meget flittig...... Ja, saa ved jeg ikke mere. Jeg skriver og skriver. Voilà.

Herman.