Fasanenstrasse 58.
Berlin. W.
10.2.1908
Min kære Ven.
Aldrig skriver De. Og jeg er altid bange for, at nu er De eller Søster syg igen.... Og hvad skal jeg skrive? Naar jeg ikke »optræder«, sidder jeg uforanderligt i disse Stuer. Og om min Optræden er det da en Urimelighed at fortælle. Om dem maa jeg ‒ for at ærgre dem ‒ i »København« fortælle dem, som pidsker mig ud af Landet. Vort ulykkelige Land. Nu er da vist Syndfloden kommen ‒ den, jeg har ventet i tre, fire Aar. Naar man véd, at Heide er Direktør for en af »de solide Banker«, synes jeg, man véd nok og kan vente alt. Hvor jeg i disse frygtelige Dage gerne vilde være hjemme for at staa paa Post i Pressen og gøre mit til at redde, hvad reddes kan. Men mig berøvede man alt ‒ først og sidst Muligheden af at kunne gøre Gavn...
Lev vel. Og skriv. Og hils Erna og Søster ‒
Deres Ven
H. B.