Fasanenstrasse 58.
Berlin. W.
15.2.1908.
Min kære Ven.
Nej, at I har glemt mig, har jeg ikke tænkt. Men en stor Glæde gjorde du mig ved dit lange Brev.
Besvare det maa jeg en anden Dag.
Her maa jeg kun forklare dette mærkelige Bilag.
Ser du, jeg har nu taget fat paa den nye Fortælling. Maaske havde den under andre Omstændigheder længst været færdig. Men den Modtagelse, som "De Sælsomme" fandt, slog mig paa det Punkt ganske ned. Betty og du og Johan var hjemme ganske ene om at dele den Mening, som her ved Offentliggørelsen i "Rundschau", alle har haft om "Stærkest " – – Naa, men nu maa jeg altsaa. Og for at binde min Vilje og tvinge den til den yderste Anstrængelse, skrev jeg saa igaar denne Tilegnelse. Det første Manuskript kommer meget snart – –
"Stuk" er altsaa i Orden paa de kloge Betingelser, som du sikkert har dikteret ...
Og Tak fordi I tager "Vingeslag " – min Nièces Bog. Jeg synes jo nu, at den er fuld af Friskhed. Honorar kan Forlaget give ganske som I synes – 250 Kroner?
Snart mere.
Din hengivne
Herman.
Og endnu en Gang Tak for dit Brev. Der er saa faa, der skriver til mig – –