Fasanenstrasse 58.
Berlin. W.
28.3. 1908.
Min kære Ven.
En Evighed har jeg skullet skrive og har ikke gjort det. Fordi jeg i de sidste Uger har været urimelig plaget af Smerter i Hovedet og af Folk. Saa meget jeg end forbliver i min Krog, kan jeg nemlig ikke afvise alle og enhver Berøring med Omverdenen – ogsaa fordi jeg har det Maal langsomt at berede Dem Vejen her. Og dette har jeg nu gjort, stille, men uden at tage Øjnene fra det til nu, "Agnete " sikkert bliver spillet paa et stort Teater (Hebbel- eller Deutsches) saaledes, at det tilhører Repertoiret, naar Tid er .... Fremdeles har jeg knyttet Bekendtskab med Max Reinhardt, som heldigvis er en "Beundrer" af mine Bøger (og iøvrigt et udmærket Menneske: rolig, ligetil, overlegen og klar) – og indtrængende talt til ham om "Gertrud ", om at han burde spille det. Det gaar ogsaa nok. Og det vilde her saa meget lettere kunne spilles, som De, min Ven, her til Elskeren kunde faa den saare udmærkede Alessandro Moissi , Teatrets Førsteelsker, en Italiener af Fødsel. Jeg tror, han vilde kunne gøre Gertruds Lidenskab forklarlig. Det skal nok gaa altsammen .... Men det gaar langsomt, fordi jeg har saa faa Kræfter til at deltage i Selskabelighed og alt det ...
Det skal ogsaa udkomme en Bog her: "Masker og Mennesker " (Sarah, Josef, Duse, Réjane, Charlotte Wolter og Betty Nansen) men jeg er altid saa forfærdelig angst, naar jeg skal skrive om Dem, at det ikke skal blive godt nok .... Jeg havde saa meget at skrive men mit Hoved gør altfor ondt. Paa Bogen – den, som er tilegnet Dem – skriver jeg stadig – to Linjer om Dagen. Nu maa jeg dog til at skynde mig, da den maa og skal være færdig til den 27 Juni, fordi jeg da rejser til Spitzbergen og Island . Jeg tror, Rejsen tager seks Uger. Og saa bagefter tager jeg til Tyrol, inden jeg skal til Rusland ..... Hils Johan saa mange Gange. Jeg tænker altid paa Jer alle, saa meget et sygt Hoved kan. Men ofte er Smerterne saa stærke, at de vel vilde overvælde de fleste.
Tusinde Hilsener til Jer begge.
Herman.