Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19080706001

Brev fra Bang, Herman til Houmark, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2751, folio; uden blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Brevet sidder indklæbet i veksellerer Johan Levins brevsamling, 3. Bog; Johan Levin (1877-1959) erhvervede i 1920 et antal breve fra Christian Houmark.

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

6.7.1908.

Min kære Houmark.

Store Himmel, er De nu flyttet igen. Men da det denne Gang er til Amaliegade, er De sagtens nu endelig landet... For finere kan det da ikke blive. Med mindre De flytter ind paa selve Amalienborg. Jeg er ogsaa flyttet ‒ fra Specialist til Specialist, fra Lægeundersøgelse til Lægeundersøgelse, fra Smerte til Smerte. Nu er snart to Maaneder eller mer gaaet hen paa denne trøstesløse Maade. Og jeg ønsker inderlig kun ét: at det maatte blive forbi ‒ uden altfor stærke Lidelser endelig forbi... En Maaned har nu Frøken Thune ligget i Dagligstuen af Angst for hvad der kunde ské. Og Lægen maa hentes paa alle Døgnets Tider... En Gang imellem er jeg dog oppe som f:Eks: idag.

Det glæder mig inderligt, at De atter er rask ‒ ‒

Deres hengivne

H. B.