Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19080712001

Brev fra Bang, Herman til Holst, Nini

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 923. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

12.7.1908.

Tak, min Ven, fordi du var rede til at komme. Men det gaar ikke. Jeg har talt med Lægen og han mener bestemt, at jeg foreløbig skal og maa forblive helt alene her.

Men derimod har jeg faaet en udmærket Idé: Naar Tjeneren (hvilken er en ældre Person fra et fornemt Hus) er indarbejdet en Smule ↄ: omkring den 10 September skal du og Fru Bauditz komme her ‒ tilsammen. Ernsts Værelse staar jo nu tomt og 50 Mark til Fru Bauditz' Rejse sender jeg. Christian kan nok i den Tid spise et Sted hos gode Venner. Og paa den Maade vil du have nogen at tale med og at gaa med og at sé sammen med ‒ ‒ Og du og Fru Bauditz kan have Spisestuen og Balkonen for Jer selv hele Dagen. En stor og dejlig Stue, hvor der staaer to Hvilestole. Og naar du saa kan finde dig tilrette her ‒ i Ensomhed og Fremmedland ‒ kan jo Fru B. rejse og du bliver, saa længe du vil. Ti til Rusland kommer jeg iaar ikke. Det er altsammen udslukket.

Endnu en Gang Tak.

Din

Herman.