1908. 3. september [torsdag]. Berlin

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

3.9.1908.

Kære Ven.

Jeg er lige vendt hjem fra Fischer, fordi [jeg]A – mens jeg skrev paa den meget omtalte FortaleN – fik en Idé. Jeg fanger denne Fortale an (naa, det vil du nu ikke kunne forstaa, før du læser den) med det Billede af dig, Hovedet fra den Altertavle, hvor du hører paa Bjergprædikenen eller en anden PrædikenN. Nu fløj jeg i Auto til Fischer. Men han havde allerede et andet Billede til Bogen. Saa sagde jeg: Send alligevel Bud efter Maleriet og brug Hovedet til en Vignet i Fortalen. Fordi, forstaar du, jeg gaar ud fra det Billede ("med det Blik vender han Øjnene mod den Kvinde, som han tilbedende elsker"N.)

Naa, desværre maa jeg ogsaa tale om en anden Sag. Jeg skal jo paa Tirsdag til NorgeN. Naar man ved den Lejlighed indbød mig, en Dansk, maatte jeg joA rejse, selv om baade mit Helbred gjorde det umuligt og Pengene. Hvordan det her ser ud, efter fire Maaneders Sygdom, vil du kunne ane, naar jeg siger dig, at alene til Læger har jeg kontant betalt omtrent 1000 Mark. Og hvad til Bade og Kulsyrebade og Kure og franske Under-Medikamenter. Saa alle de Fischerske Mark er sprungne af Banken. Nu havde det lidet gjort, om jeg ikke skulde have været til Norge. For saa havde jeg reddet mig som hidtil. Men allevegne har jeg nu skrevet hen for at skrabe de Penge sammen og har kun haft "Pech"N. Saa, hvor græsseligt det end er mig – ti jeg véd altfor vel, at mit Regnskab med Forlaget er det overfulde Bæger, som Draaben faar til at flyde over – maa jeg bede om imorgen at sende mig 150 Kr. af den næste Rate (Gud hjælpe baade dig og mig) ti paa Mandag skal jeg afsted. Og jeg kan ikke faa Pengene sammenskrabet, fordi Forlæggere og Redaktører rundtom endnu er paa Landet ....

Imorgen bliver "Fortalen" færdig. Om den nu blot maatte gøre dig en lille Glæde. Der er saa faa Glæder her i Verden, og endnu færre er de Glæder, vi kan gøre hinanden ... Jeg tænker saa tit paa, om jeg dog ikke kunde snyde Forlaget med et Bind – saadan noget som det om "Jonas Lie", mine Erindringer om Ibsen, mine Essays om Guy de Maupassant og hvad véd jeg, det kunde dog trykkes op igen ... For Regnskabets Skyld. Saadan bærer de andre sig jo ad. Men rigtignok forfærdelig nødigt ....

Farvel.

Herman.