1908. 27. oktober [tirsdag]. Berlin

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

27.10.1908.

Min kære Ven.

Kun sjældent i mit Liv er jeg blevet saa bedrøvet over en "lille Ting", som jeg imorges blev, da jeg aabnede "København" for igaar og saá, at de arme Ord, hvori ogsaa jeg vilde takke dig, ikke stod derN. Saa kom de dog for sent, skønt de var sendt Express. Og naar jeg blev saa bedrøvet, var det ogsaa, fordi jeg vidste, at det vilde bedrøve dig et Øjeblik, at min Stemme fattedes blandt de mange, mange Stemmer – – Men nu har vel Ordene staaet idag nu til Morgen. Naar de kom for sént, var det naturligvis, fordi jeg har været syg. Fem Dage laa jeg og stod saa op i Fredags for at faa skrevet. Kunde først om Lørdagen og laa saa igen i Søndags.

Men sér du, hvad jeg takker dig for og helt, helt ind i mit Hjerte, det er dit Sindelag. Alt, hvad du saa trofast har gjort for mig, den Omtumlede, det sprang ud af dit Sinds Trofasthed ... Kære, kære Nansen, vi var vel aldrig af mange Ord om vore Følelser. Men det kan jeg sige dig, at bort fra dette grumme og bitre Liv vil jeg en Dag gaa med Mindet om et Udtryk i dine Øjne, et Haandtryk, som du gav mig, et Tonefald i din Stemme, hvori dit Venskab boede. Den, hvem Livet gjorde uendeligt fattig, bliver ogsaa taknemmelig for hver Ting, Livet dog gav ham. Din Godhed for mig og mod mig er en af disse Ting – –

Og gid du maa [få]A rigtig, rigtig Glæde af disse Festens Dage, saa der bliver et lyst Minde igen, naar de festlige Lamper er slukkede – et Minde at vende tilbage til.

En Ting undrer mig saa meget:

Er den Fischerske "Jubelbog"N udkommen? Jeg har ikke sét den. Men maaske har dog du? Sig mig saa kun i to Ord, om du synes, mit "Forord"N var ordenligt. Det er saa svært at skrive saadan noget. Og just hvad Hjertet er fuldt af, løber Pennen ikke altid over med .... Iaften talte vi (Frk. Thune og jeg) hele Tiden om Jer: "Nu gaar de tilbords" og "Nu holdes Talen" – Og inat, da jeg Klokken halvto ikke længere kunde holde ud at ligge vaagen og Frøken Thune maatte [lave en]A Kop The, talte vi om, at "de danser endnu". Hvor smukt det første Hefte til "Skrifterne"N er og Tak for det. Hvor det ogsaa glæder mig, at Hedvig og Sammy N skulde sé dig i din Ære. De vil ogsaa have glædet sig, for de holder oprigtigt af dig ....

Og hvad for en dejlig Kjole Betty har haft paa og straalet, og du har i din Glæde været saa smuk. Og, ved du, hvor Immanuel inden i sig har været stolt og glad. Hils ham de tusinde Gange.

Lev nu vel de andre Festens Dage – for I skal vel sé Sammy og Hegels skal vise Sammy deres HusN o:s:v: – og lev vel alle de andre Dage, som ikke er Festens mer ... Lev vel.

Herman.