Fasanenstrasse 58.
Berlin. W.
1.2.1909.
Min kære, gode Nansen.
Mange Tanker har jeg sendt Jer i denne Tid, som vel nok har været tungere end du netop har villet betro Papiret eller alle Vinde ... Men nu er det altsaa overstaaet. Da jeg fik Bettys Brev, faldt jeg ganske sammen – i bogstavelig Forstand. Jeg kunde næppe naa Sovekammerdøren, før jeg styrtede. Men det er det mindste af det .....
Siden har jeg ligget i Sengen af en mægtig Forkølelse. Idag er jeg første Dag oppe og skriver nu for at spørge dig om noget.
Du véd, jeg har under Forberedelse en tysk Skuespillerbog:
"Masker og Mennesker "
med Portræter af:
Charlotte Wolter. Eleonora Duse. Josef Kainz. Sarah Bernhardt. Gabrielle Réjane. Betty Nansen.
Det var ikke min Mening, at Bogen skulde udkomme paa Dansk. Men nu, mens jeg var forkølet, overvejede jeg, at dette egenlig var ganske urimeligt. Ti dette Bind vil dog indeslutte, hvad jeg ved om Teater. Og selv om Josef Kainz (delvis) og Charlotte Wolter har staaet i "Teatret ", kunde de dog med Rette samles i dette Bind .... Ellers er jo alle mine "Skuespillerportræter" faktisk tabte. Jeg siger ikke dette for Pengenes Skyld. Ti Oplaget skulde naturligvis være lille og Bogen bliver ikke stor. Men jeg siger det, naa, saadan for Sagens Skyld – –
Men hvad mener du?
Naar du faar Tid, vil du svare mig derpaa. Det haster jo ikke .... Saa hjalp mit Brev til Neergaard altsaa ikke. Stakkels Johan. Det gør mig saa ondt, at han ikke skulde naa det Maal. Men Livet er den beskidteste Forretning, man kan sé for sine Øjne.
Din
Herman.