Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19090701001

Brev fra Bang, Herman til Holst, Bertha

A København, privateje. Brev, 2 sider; brevets venstre kant er senere blevet perforeret med to huller i en hullemaskine, således at brevet har kunnet sættes ind i et ringbind. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Brevet har den nuværende ejer købt på online-auktion 1423 hos Bruun Rasmussen, 3.6.2014. Intet vides om brevets tidligere ejerforhold.

Bemærkninger Bangs flytning fra Berlin til København fandt sted 30.6.1909; nogle dage senere tog han ophold på Marienlyst ved Helsingør, før han senere i juli 1909 flyttede til sin nye permanente bopæl Lille Strandstræde 20 i København. Brevets slutbemærkning om Bangs hårfarve kan forstås således, at han og Bertha Holst i lang tid ikke har set hinanden; dette kunne stemme med, at hun 1905-1907 opholdt sig på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg, og han 1907-1909 havde boet i Berlin.

»Hotel Kongen af Danmark«.

Torsdag.

Min egen Bertha.

Tusind Tak for dit Brev, som inderligt glædede mig. Hvor vidunderligt, at Livet begynder for dig igen ‒ og Livsglæden.

Saasnart jeg kommer til Marienlyst, skal jeg skrive et langt Brev til dig.

Din gamle

Herman.

Nu er jeg hvidhaaret.