[1909. ca. 5. juli] mandag. Marienlyst, ved Helsingør

Marienlyst. Mandag.

Min kære Houmark.

Tak for Deres Brev.

Jeg havde i Berlin lovet mig selv, at jeg herfra straks vilde skrive Dem til. Men jeg har været saa over al Maade træt. Og saa kom idag Deres Brev. Tak.

Tro mig, jeg har kun et Ønske, at alt dette maa være glemt og glemt helt. Kun et Haab, at De i mit nye HjemN maa blive saa hjemme og helt hjemme som i det gamle. Livet er altfor kort, de, som holder af hinanden, er altfor faa, til at vi skulde kunne skilles.... Men nu, min Ven, maa De da først blive rask. Og sige mig nøjagtigt, hvad De fejler. Sikken Snak, at De ikke bliver rask mere. Man bliver altid rask igen....

Hvad er det med Fridtjof?N Jeg aner ingenting. Skriv mig det straks. Er han gaet fallit? Det ulykkelige Menneske.

Mange Hilsener, kære Houmark, og endnu en Gang Tak.

Herman.