Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19100329001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 202. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Det vides ikke, hvor længe Bang i marts 1910 opholdt sig i Berlin. Han har dateret sit forord i bogen Masker og Mennesker – : ‘Berlin. Sommeren 1910’. Det er nærliggende at identificere dette brevs ‘Tirsdag’ med 29.3.1910 (lige efter påske). Måske det lige så vel kan være 5.4.1910.

Tirsdag.

Min kære Ven.

Jeg vilde egentlig have skrevet dette allerede igaar fra Berlin. Men jeg var altfor syg og kunde ikke. Jeg er nu hjemme igen men paa Rejsen er min Hoste begyndt igen og – oprigtig sagt – jeg er meget angst. Det er derfor, jeg skriver.

Houmark sagde, at de nihundrede kunde jeg faa (af Legatet) for at rejse for. Det kan nu ikke falde mig ind. Men kunde jeg faa de firehundrede, for i 14 Dage at søge Ro paa Marienlyst, vilde jeg takke uendeligt.

Svar omgaaende, ti jeg er meget nedslaaet.

Herman.