Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19100429001

Brev fra Bang, Herman til Scholten, Astrid von

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 5152, 4to. Det 18. brev. Brev, 2 sider; vedlagt en lille seddel med ukendt håndskrift (Astrid von Scholten?): Bjørnstjerne Bjørnssons Ligfærd gennem Kbh. . Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Øverst på brevet med blyant og i fremmed hånd: [maj 1910] , formodentlig skrevet af en ansat på Det Kgl. Bibliotek.

Bemærkninger Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson var 26.4.1910 død i Paris. Lørdag 30.4. ankom hans kiste med jernbanen til København og blev under stor folkelig deltagelse ført gennem byen til Toldboden, hvorfra kisten bragtes ombord på et norsk marinefartøj, der sejlede den til Norge.

Fredag.

Min kære Astrid.

Vil og kan du gøre mig en Tjeneste:

Jeg maa imorgen vise mig ved Kistens Ankomst paa Banegaarden. Jeg har ogsaa faaet Kort. Men jeg tør ikke tage derhen alene. Vil du ledsage mig?

Men isaafald maatte du være her hos mig Kl. 11.

Din

Herman.