Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19100728001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 27. Brev, 4 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Fra et Bangbrev i privateje vides det, at Berta Wasbutzki opholdt sig i København nogle dage sidst i juli 1910. Se også hendes erindringer om Herman Bang, som i dansk oversættelse er trykt i tidsskriftet Spring, nr. 36, 2014.

Torsdag.

Lille Strandstræde 20

Kære Ven.

Jeg læser, du rejser til Blidstrup men forhaabenlig ikke idag, for jeg maa bede dig om en Hærskare af Tjenester – og alt skyldes det Fru Wasbutzki . Konen er kommen iaften. Det var tidligt, synes jeg, og – sidst paa Maaneden. Ved alle Guder, alt var istand og indrettet og lavet og ordnet, saa jeg var i Havn. Men nu kommer den Kone to Dage før Gagedag og for uigenkaldelig sidste Gang maa jeg have hundrede Kroner. Du maa sige, det er for "Masker og Mennesker ".

Men dernæst: Fru W: spiser her idag Kl. 7. I Søndags bespiste jeg en russisk Kritiker – Konversation: fransk – med det Resultat, at jeg maatte ligge i Mandags. Nu beder jeg dig deltage i Middagen idag og bære en Smule af Konversationens Last.

Og tilsist: hvis du kom Kl. 6½, kunde vi opsætte Brevet til Ministeriet. Bergsøe er einverstanden.

Giv Hartmann Svar paa alting.

Herman.