Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19110613001

Brev fra Bang, Herman til Heise, Inger

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 928. Brev, 2 sider; brevets tilhørende kuvert er frankeret med et 5-øres frimærke og poststemplet: Kjøbenhavn K.K.B. 13.6.11.10-11E , og bagsiden bærer modtagerstemplet: Kjøbenhavn V. 1.OMB 14.6.11 ; ligesom brevet er adressen uden på kuverten skrevet af Bangs sekretær: Fru Inger Heise. / Frederiksberg Alle 48 / F. . Skrevet af en sekretær; underskriften er skrevet af Bang selv.

Bemærkninger Bang optrådte offentligt i dagene 7.-16.6.1911 med oplæsning på Sommerlyst ved Frederiksberg Runddel. Kort derefter læste han op i Berlin og i Wien, hvorefter han sejlede fra Hamburg til Bergen og tilbragte sommeren frem til augusts første halvdel i Norge.

Tirsdag.

Min kære Ven.

Jeg maa berede Dem og Deres Mand en Skuffelse, som bedrøver mig selv mest. Jeg kan ikke komme paa Fredag, fordi jeg kun har den ene Eftermiddag og Aften fri og jeg de faa Fritimer maa tage til Hanskov og bagefter til Witzansky forat ordne Houmarks syge og forviklede Affairer.

De kan være vis paa, at jeg er ked af det.

Lev vel og vær hjærteligt hilset begge to. Oprigtig talt, mit Hjærte er tungt foran alle disse Rejser. Jeg føler mig som en stakkels hvileløs Maage over Vandet; men man maa skyde Hjærtet op i Livet, smile og lade tryg.

Lev vel, lev vel.

Herman B.