Bergen i juli.
Min kære Ven.
Nei nu bliver det for galt. Nu styrter De ogsaa ned ad trapperne og faar hjernerystelse. Forhaabentlig gik det med Deres rystelse som med min ifjor at den nogenlunde blev paa trapperne.
Jeg vilde dog meget ønske, at De kunde overvinde Deres uhyrlige dovenskab saavidt, at De kunde give gamlingen en smule besked baade om Deres nye fald og Deres øvrige liv. Men desværre De skriver s'gu ikke. De er jo fløiet i Tyskland og været over jorden. Jeg har været under jorden. Deiligt har jeg havt det. Men syg er jeg. Jeg har som sædvanlig digtet om Dem. I Horsens kirke sad der paa alteret to gibsengle med trompeter i munden. De to engle er jeg for Deres geni. Ranft er en latterlig person og slyngel. Mange hilsener
fra
Herman.