1911. 7. juli. [fredag]. [Norge? Sverige?]

7.7.11.

Min kære Ven.

De telegraferede Penge returneres, saasnart mine Oplæsninger er afsluttede.

Houmark bringer mig til Fortvivlelse. Han skriver og skriver om hvad jeg har "sagt". Og jeg har intet af det sagt. Under min Samtale med W: var Grundlaget for alt: at H: skulde træde ind i sin gamle Stilling paa de gamle Vilkaar. Dette blev slaaet fast.

Min eneste Indsats (som C:H: ikke ved noget om) var i Hemmelighed denne: Da jeg tog fat i Blade igen, skrev jeg alt i "K"N (skønt det betaler sig slettest) fordi jeg ménte, at naar jeg paany sad fast, var Houmarks Stilling bedre og lettere – af mange Grunde.

Det var min Part i det.

Og nu er det blevet mig, som ødelægger ham.

For Himlens Skyld: lad ham begynde – og alt ordner sig. W: sagde mig, at han havde givet Locher Afslag for at bevare H: – – Jeg bliver rent fortumlet af alt det.

Din

Herman.