1911. 7. juli [fredag]. Bergen

Bergen 7.7.11.

Min kære Houmark.

Deres Breve piner mig mere end De kan tro.

Paa hvad B: har sagt til G:N og jeg til B: og G: til en femte skal jeg ikke gaa ind. Det er den københavnske Sladder. At Deres Interviews var »forbi«, har jeg aldrig sagt.

Men hvad »W« angaar N, hvor kan De da tænke eller tro, blot et Nu, at jeg har sagt, De var en »Dranker« ‒ hvor er saadan noget muligt? Under hele mit Besøg hos W. var Grundlaget det, at De skulde begynde igen i Deres gamle Stilling og paa de gamle Vilkaar. Hr. Locher er ikke ansat, sagde W. Og vilde ikke blive det, naar De tiltraadte.

Der er noget bitterlig tragikomisk i dette, at det nu skal sé ud, som om jeg har lagt Deres Stilling øde. Men det faaer vel ikke hjælpe. Naar jeg kommer hjem, vil det vel vise sig, at jeg ikke har villet andet end det Bedste ‒ ‒

Jeg giver Dem ét Raad:

Begynd. Vis Folk, hvad De kan. Og alt er klart igen.

Deres hengivne

Herman B.